Kajak - Glasfiber

Forskellige havkajakker af høj kvalitet i glasfiber/diolen

De kajakker du ser nedenstående, vil vi normalt have på lager i større eller mindre antal. Kayman Kayaks er et virkelig “up coming” mærke blandt havkajakker. Og ikke så mærkeligt. Uanset om man går efter komfort, kvalitet i udførelse eller egenskaber, så ligger de i forreste ende. Og bemærk prisen. 16990- for en kvalitetskajak i glasfiber, kevlar/diolen, det er lidt af et scoop. Og ikke at forglemme vores egen model North Wind. Bliver fremstillet hos Kayman og i samme materiale. 1000,- dyrere, men også som standard monteret med mere udstyr bl.a. Feathercraft ror. Du får en rigtig langturskajak til en virkelig god pris.  4 luger og alt i udstyr.

Kayman kajakkee sælges både med ror og finne. Men ikke Fury og Crazy modellee. Der er nogle overvejelser omkring hvilken model du skal gå efter – ror eller finne i kombination med hvilken skrogfacon. Gå lidt på opdagelse i hvad du tror du vil sætte mest pris på. Hurtig langtursroning, eller det mere teknikbetonede. Og teknikkajakken behøver ikke at være langsom, ligesom du sagtens kan lave rul i en rorkajak. Men undersøg hvordan de er konstrueret og stil alle de spørgsmål du ønsker. Du skal regne med, at der kommer udstyr oveni – pagaj, overtræk og vest som de vigtigste ting. Og blandt dem er der også meget forskel i kvalitet. Få rabatten på udstyr købt sammen med kajak. Og det er jo rart at få f.eks. en pagaj i ordentlig kvalitet, i stedet for at skulle tage en bestemt i en pakke.

Vi har droslet ned på antallet af mærker i glasfiber. Dette ud fra, at Kayman og North Wind, samt modellee fra Norse, stort set vil kunne dække de flestes ønsker og størrelser. Valget er derfor at have bedre udvalg i farver og modeller i stedet for få stk. i mange mærker.

Bemærk – for at undgå misforståelser:
Glasfiberkajakker generelt er rent håndarbejde.I processen kan der opstå små skønhedsfejl i gelcoaten.Disse evt. fejl kan undertiden give et vist afslag i prisen.Skrog: Mindre ubetydelige fejl, ingen afslag. Mere markante efter forhandling.Dæk: Ved fejl kan der gives et større eller mindre afslag.

Og sådan er det med glasfiberkajakker, men det er stadig således, at der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Dog ligger ovennævnte kajakker i den klart gode ende ift. prisen.

Prisliste Kayman:

  • Standard farve finne kr. 16990,-
  • Andet farvevalg tillæg kr. 2100,-
  • Ror (plus finne) tillæg kr 1000,-
  • Transparent skrog (Synligt kevlar) tillæg kr. 1500,-
  • Keelstrib, kevlar, tillæg kr. 1200,-
  • Carbon udgave tillæg kr. 4800,-
  • Håndtag, sidemonteret, tillæg kr. 400,-

Særlige ønsker er stadig mulige men til særpris. Spørg os.